I denne udgave af how2scrap har dk4’s faste programvært Pia, inviteret sin datter Victoria – og hendes veninde Clara med i studiet.
Scrapbooking er en kreativ hobby – og har man børn, er det også en rigtig hyggelig måde at være sammen på.
I denne udgave af how2scrap har dk4’s faste programvært Pia, inviteret sin datter Victoria – og hendes veninde Clara med i studiet. Her viser pigerne, hvordan man kan lave to forskellige typer minialbum - og giver masser af fif undervejs. Clara har fx taget fotos af sine bedste veninder og har fået dem til at skrive personlige hilsner på små tags. Dette ”råmateriale”, bliver i løbet af programmet omdannet til en rigtig fin venindebog. Victoria har haft sit kamera med i skole, og vil med sit minialbum dokumentere sin hverdag. Begge ideer er sjove for børn - her og nu, men på langt sigt, er det også hyggeligt for dem at have som minde.
Følg med, når Clara og Victoria indtager studiet og giver inspiration til, hvordan man scrapper med børn.
Materialer til Claras bog:
- Akrylsider til for- og bagside
- Zutter Bind-it-all maskine til at sætte bogen sammen med spiral
- 12x12” mønsterpapir (Clara brugte 4 ark)
- Stickers-ark og bogstav- ark, som matcher papiret
- Tags
- Lim
- Scoreboard til at false papiret med
Man falser ved 6” og 8” og bukker først 8” og derefter ved 6”. Så får man siden med lommer til tags.
Materialer til Victorias bog:
- Lille album (findes i mange former)
- 6x6” mønsterpapir blok
- Bånd
- Charms
- Blomster
- Lim
- Skæremaskine
- Mønsterpapirerne skæres til, så de passer ind i bogen