Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Professionel jæger

I denne udgave af Jagtmagasinet møder vi reporteren, eventyreren og jægeren Freddy Wulff, der i sine unge år var professionel jæger på New Zealand. En spændende beretning om mod, farer og drømme.

Freddy Wulff til venstre og dk4s Steen Andersen til højre under optagelserne til det eftertænksomme program med Danmarks vildeste eventyrer.

Freddy Wulff.
Han har rapporteret fra alverdens brændpunkter. Skrevet om utrolige ting i Ugens Rapport og i mere end 30 internationale tidsskrifter. Han har fundet og dokumenteret eksistensen af dyrearter, som videnskaben anså for at være uddød, og han har altid gjort det ved at investere sig selv og ved at møde verden med et åbent sind.
Nu kan du møde manden, som er blevet kaldt for Danmarks vildeste eventyrer i et stemningsfyldt portrætprogram, der tager sit udgangspunkt ved lejrbålet i skoven og bringer os vidt omkring i jagtens og eventyrets univers.
Hør blandt meget andet historien om hvordan Freddy fandt et uddødt dyr og om hvordan man langsomt forvandles til et rovdyr, når man skal skyde op i mod ti stykker kronvildt – hver dag.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.