Når dagene længes, og vinteren strenges, er den danske gåsejagt på sit højeste. En nobel og ædel jagtform på vilde fugle under vanskelige omstændigheder.
Jagtmagasinet har været af sted med et par af landets mest rutinerede gåsejægere, for at opleve suset – gyset – og den velorkestrerede organisation som er gåsesuccesens forudsætning.
Gåsejagt minder om et rejsende cirkus. Forberedelserne er omfattende, udstyret mangfoldigt og gæssene så troløse som vejret i april – eller publikum til en cirkusforestilling.
De jægere vi her følger sætter gerne små 100 lokkefugle ud i sindrige formationer. Når jorden er frossen, tager det lidt længere tid at få lokkefuglene til at stå ordentligt.
Det tager noget over en time at få det hele gjort klar og at komme på plads i de nordamerikanske powerhuntere, som man ligger i midt ude på marken, hvor lokkerne er placeret lige der, hvor man har erfaring for, at gæssene plejer at ville lande.
Medvirkende:
Eric Paulsen, DK WAI, Gåsejæger
Dennis Paulsen, DK WAI, Gåsejæger
Thor Hansen, Gåsejæger
Steen Andersen