Thomas Uhrskov drager nordpå, helt deroppe, hvor temperaturen ikke måles i grader, men i centimeter!
Han forfølger et rygte om et russisk skiområde, hvor kun Putin og partitoppen har adgang. Uden visum sniger han sig ind over den russiske grænse, og det ender i en alvorlig diplomatisk krise.
Han tager også til den traditionelle dansker-destination Wagrain i Østrig, og kommer med en opfordring, der nok skal få pædagoger og skolelærere op i det røde felt.