Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

KulturHave med Elisa Kragerup

Elisa Kragerup er uden tvivl en af landets mest spændende og betydningsfulde teaterinstruktører. Hun debuterede i 2010 på Det Kongelige Teater med “Den unge Werthers lidelser” og samme år var hun med til at grundlægge kunstnerkollektivet “Sort Samvittighed”.

Fra 2011-2016 var hun en af drivkræfterne bag en helt ny kunstnerisk dagsorden på Det Kongelige Teater som fast instruktør i Det Røde Rum under skuespilchef Emmet Feigenberg.
Elisa Kragerup har vundet en lange række Reumert-priser i forskellige kategorier, og i 2015 modtog hun Kronprinsparrets Kulturpris.

I 2018 overtog Elisa Kragerup sammen med Eva Præstiin direktørposten på Betty Nansen Teatret i København, og de har allerede markeret teatret som en af landets markante scener for kunstnerisk udvikling og nye formater.
I ”KulturHave” fortæller Kragerup om nogle af Betty Nansen Teatrets forestillinger bl.a. Shakespeares ”En Skærsommernatsdrøm”, ”Bonnie & Clyde” og den aktuelle forestilling ”Livtidsgæsterne” af dramatikeren Line Knutzon. Hun præsenterer også teatrets nye samarbejde med Dansehallerne om et spændende danseprogram. Samarbejdet med Roskilde Festivalen, hvor livemusik og teater mødes i nye uforudsigelige sammenstød i koncertrækken Betty + Roskilde er et andet nyskabende format.

I programmet kan man også erfare, hvad Elisa Kragerup mener om Teatrets betydning og mulighed for at skabe nye refleksionsrum, og hvorfor scenekunsten er nødvendig for det enkelte menneske og for samfundet.

”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.