Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Kl. 15.40
Léonie Sonnings Talentpriser 2025

Dansk-tysk med Matlok om Genforeningen: Gitte Hougaard-Werner og Hinrich Jürgensen

Siegfried Matlok er i denne udgave af ”Dansk-tysk med Matlok” taget til Sønderjylland - til et afgørende sted for Sønderjyllands og Danmarks historie, nemlig til Folkehjem i Aabenraa, hvor danskhedens store leder i Sønderjylland, H.P. Hanssen, indledte processen til Genforeningen med Danmark i 1920.

Her taler Matlok med forkvinden for Sydslesvigsk Forening (SSF), Gitte Hougaard-Werner, og formanden for Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen, i et dobbeltinterview, der kunne føres på forskellige sprog – på dansk, tysk, sønderjysk eller plattysk, ja også både på dansk og tysk. Samtalen er dog på dansk – men krydret med lidt tysk og sønderjysk.

Med de to mindretals-ledere taler Matlok især om den dansk-tyske grænse, som mindretallene hver for sig ikke ønskede i 1920, men som de i 2020 er enige om ligger fast og rigtigt, og hvis model begge landes regeringer har indstillet som immateriel, kulturskabt verdensarv til UNESCO´s liste.

I anledning af 100-året for Genforeningen har Siegfried Matlok og dk4 produceret fire særudgaver af ”Dansk-tysk med Matlok” om Genforeningen med særligt fokus på mindretallenes syn på og oplevelse af Genforeningen – ikke mindst det tyske mindretals, men også på forholdet og samlivet mellem mindretal og flertalsbefolkning nord og syd for den dansk-tyske grænse og om de omdiskuterede vejskilte med både dansk og tysk tekst.

Programmerne er produceret med støtte fra Der Nordschleswiger.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.