I dette program i serien ”Skæbner langs grænsen” fortæller 45-årige Kirsten Bühler om sin og familiens oplevelser omkring Genforeningen i 1920.
Hun er født i tyske Flensborg som en del af det danske mindretal. I dag bor hun på Nørrebro i København, hvor hun arbejder som diakon og sygeplejerske på et hospice. Hvordan, hun ser på sin opvækst og baggrund og nuværende liv fra udkigsposten i København, fremgår blandt andet af programmet.
Med programserien ”Skæbner langs grænsen” på seks programmer markerer dk4 nu 100-året for Genforeningen.
Se et spot for programmet her
Programmerne er produceret i samarbejde med Patos Film for Flensborg Avis og med støtte fra Kulturministeriets Genforeningspulje.