Mads blev som 16-årig ramt af skizofreni. Efter flere års svær sygdom, lykkedes det ham at blive rask.
Han finder imidlertid ud af, at han ikke kan kalde sig rask, men blot "symptomfri". Og endnu værre, de rettigheder han mistede, da han blev syg, er mistet for altid.
Mads indleder derfor en kamp for at genvinde sine rettigheder – en kamp for sin ret til at være rask.
Filmen følger Mads fra starten i 2011 til 2019, hvor han bliver inviteret til en snak på Christiansborg, med mulighed for at påvirke beslutningstagerne. Men er det nok til, at Mads kan få det flycertifikat, han drømmer om?
I filmen ses blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Jes Gerlach, Anne Lindhardt, tidligere transportminister Hans Christian Schmidt og Peter Lund Madsen.