Arkæologien rundt besøger spændende udgravning i Skæring nær Egå.
”Historien om Skæring Munkegård er af det stof, som de store historiske romaner er gjort af”, fortæller dk4´s Frantz Howitz i denne nye udgave af ”Arkæologien Rundt”. Lag for lag er historien netop blevet afdækket på en stor udgravning. Der er fundet flere indicier på, at gårdens historie kan føres tilbage til slutningen af 1200-årene, og den går helt frem til i dag, hvor den nye Skæring Munkegård bebos af en efterkommer af den familie, der har ejet gården lige siden 1793.
Den nuværende ejer er opvokset i Skæring Munkegårds gamle stuehus, der daterer sig helt tilbage til 1728. Den gamle, historiske bindingsværksbygning blev nedrevet i 1974 og området lagt hen til byggemodning. Snart skal der opføres parcelhuse ovenpå resterne efter de gamle gårdanlæg, men forinden har arkæologerne fra Moesgård Museum haft mulighed for at undersøge hele byggegrunden for arkæologiske spor, og der var overraskende meget at komme efter.
Historien om Skæring Munkegård er et stykke vigtig dansk landbrugshistorie. Der er tale om en såkaldt hovedgård, der frem til reformationen blev ejet af munkene på Øm Kloster. Sammen med hovedgården var der i og ved Skæring nogle brydegårde, og endelig var der de almindelige landmænd. Hver bøndergård havde deres jorder spredt rundt om landsbyen som små jordlodder frem til udskiftningen i 1777.
De almindelige landmænd måtte udføre hoveriarbejde for brydegårdenes og hovedgårdens ejere. I 1727 var ejeren af Skæring Munkegård ikke populær, fordi han var en særdeles hård mand. Faktisk var han så forhadt, at en gruppe bønder stak gården i brand i håb om, at han skulle brænde inde. Gården brændte ned til jorden, høsten blev ødelagt og de fleste husdyr omkom. Ejeren og hans familie blev mirakuløst reddet og forsøgte at komme på fode igen. Et nyt stuehus og avlsbygninger blev opført i al hast, men atter engang blev gården sat i brand i 1728. Denne gang blev stuehuset dog reddet, mens alt andet forsvandt i flammerne. Der blev nu endelig fundet fældende beviser for, hvilke bønder, der havde begået udåden. Udfaldet af sagen skal ikke fortælles her. Det overlades til museumsinspektør Hans Skov fra Moesgård Museum at berette de mange detaljer i den dramatiske sag og dens grusomme efterspil for dk4´s arkæologiinteresserede seere.
De arkæologiske undersøgelser af området, hvor den gamle Skæring Munkegård fra 1728 lå frem til 1974, afslørede hele kælderen under det stuehus, der blev sat i brand i 1727. Her er det arkæolog Karin Poulsen, der viser Frantz Howitz rundt og viser nogle af de tidstypiske tingfund, der er gjort.
Også gårdens allerældste historie er nu delvist dokumenteret. Bl.a. er der fundet en såkaldt kassebrønd, hvor der i bunden lå 15 borgerkrigsmønter fra sidste halvdel af 1200-årene, og ude i gravefeltet er der bl.a. fundet en slidt sølvmønt fra Erik Menveds tid. Netop Erik Menved var berygtet for at putte mindre og mindre sølv i mønterne i første del af 1300-årene. Den Erik Menved-mønt, der blev fundet, indeholder imidlertid så meget sølv, at også den må stamme fra slutningen af 1200-årene. Indicierne peger med andre ord på, at Skæring Munkegårds historie går meget langt tilbage i tiden. Også længere, end historikerne havde regnet med.