Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

It-fornyelse i Aalborg - for borgernes skyld (1:2)

Aalborg Kommune formulerede for få år siden en vision om fremtidens kommunikation med borgerne, herunder ikke mindst den ældre generation. En strategi blev vedtaget og en handlingsplan lagt med planer om ”at være i mål” i 2020.

dk4 har, halvvejs i forløbet, fulgt handlingsplanen og besøgt kommunens servicepersoner og -institutioner, der skal levere den bedre kommunikation og service, og ikke mindst dem det drejer sig om – borgerne – til glæde for begge parter.

Vi får et indblik i borgerinvolvering via et EU-SMARTSenior-seminar, hvor 40 ældre borgere var med til at sætte ønsker og mål for kommunens kommunikation med borgerne i tre hovedområder. Vi følger kommunens it-vejledere ud i borgernes hjem til brugervejledning på deres egen computer, og vi besøger både Fremtidens Plejehjem og Aalborg Rehabiliteringscenter i Mou for at se de mange velfærdsteknologiske fremskridt, der alle gør livet lettere for både ældre og handicappede borgere.

It-fornyelsen er blevet til menneskelige redskaber gennem samarbejde, innovation og forståelse for den enkelte borgers behov. En handlingsplan som de danske kommuner kan lære meget af. Aalborg Kommune er parate til at uddele erfaringer – her sammen med dk4 i to udsendelser.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.