I de nu 4 måneder, der er gået, siden Rane Willerslev tiltrådte stillingen som direktør for Nationalmuseet, har han været en travl herre. Midt mellem to møder tog han sig dog tid til en samtale med dk4´s Frantz Howitz. Da interviewet bliver sendt som en særudgave af oldtidsmagasinet ”Arkæologien rundt”, tager det udgangspunkt i opstillingen af ”Dansk Oldtid”, hvor Frantz Howitz placerede Rane Willerslev med det berømte Skarpsallingkar som baggrund.

”Når man besøger Nationalmuseet om 5 år, vil Skarpsallingkarret så være udstillet på samme måde som i dag”, spørger Frantz Howitz til sidst i udsendelsen. Står det til Rane Willerslev, håber han, der vil være sket så meget, at man kan se en forandring. Forinden dette svar er der gået en god halv time, hvor interviewet cirkulerer omkring hans visioner for Museets udstillinger med fokus på først og fremmest de snævre rammer og de fastlåste udstillinger i Prinsens Palæ, der er Nationalmuseets hjemsted i København.

Står det til den nye chef, skal Museets samlinger kunne ændres løbende og afspejle de nye forskningsresultater. Det at udstille en smuk genstand, som fx Skarpsallingkarret, er ikke nok i sig selv. I den nuværende opstilling er den frataget sin historie, funktion og arkæologiske betydning. ”Når man udstiller en genstand i sig selv, kastrerer man det vigtige element, der giver forklaringskraft”, fortæller Rane Willerslev og fortsætter: ”Viden flytter sig med lynets hast. Sådan som udstillingen er i dag, kan man ikke følge med. Udstillingen skal kunne flytte sig, efterhånden som nye videnskabsresultater kommer frem”. Et godt eksempel, der tages frem i samtalen, er bronzealderen, hvor ny forskning fortæller, hvor mobile folk som Egtvedpigen var. Det skal kunne ses i en udstilling.


”Vil det være bedre at finde et helt nyt hjemsted for Museet”, spørger Frantz Howitz. Det mener Rane Willerslev i første omgang ikke, men han har bestilt en udredningsrapport, der skal afsøge de muligheder, Prinsens Palæ byder på. Den vil være klar i slutningen af året (2017). Lige nu er det Willerslevs idé at få revet mure ned og gøre rummene større. Eventuelt kan man operere med flytbare vægge, og gulve kan sænkes, så man får andre muligheder end i dag. En anden væsentlig ting, han gerne ser gennemført, er en klimasikring af udstillingsrummene i stedet for i montrerne, der lige nu er yderst bekostelige.

I løbet af interviewet påpeger Frantz Howitz et par eksempler på, at den nuværende udstilling tilsyneladende ikke kan ændres. Planchen, der viser Jellingkomplekset, er for længst forældet og er alligevel ikke udskiftet. Når genstande langtidsudlånes, bliver de ikke erstattet af andre genstande fra de ellers overfyldte magasiner. Magasinerne ligger passivt hen og benyttes ikke som et aktiv. Mønt-, og Medaljesamlingen har været lukket i årevis, og ingen af mønterne er implementeret i den øvrige samling. – Står det til den nye chef, vil der blive taget hånd om disse mangler, for selvfølgelig skal man fremtidigt kunne skifte ud og ændre. ”Må man det for arkitekten”? Spørger Frantz Howitz. Det mener Rane Willerslev godt, at man må. Det handler mere om, at processen med at lave udstillinger er alt for tung og bureaukratisk.

Ikke blot rammerne skal have en ordentlig rusketur på Nationalmuseet, det skal samarbejdsformen også. De der har læst Rane Willerslevs nyeste bogudgivelse ”Tænk vildt” vil vide, at han har et horn i siden på den alt om sig gribende ”Djøfisering”. Også her vil medarbejderne på Nationalmuseet efterhånden komme til at mærke ændringer, så de forskere og museumsfolk, der alle brænder for deres fag, vil få nogle bedre udfoldelsesmuligheder.

På kort sigt vil gæsterne på Nationalmuseet kunne opleve en ændring af forhallen, som efter Rane Willerslevs mening i dag minder om en rådhus- eller hospitalshal. Fra påske 2018 vil forhallen komme til at syde og boble af aktiviteter for børn. Der vil stadigvæk være gratis adgang for de, der blot vil gå gennem forhallen for at besøge Museets restaurant og museumsbutik, og i dag kan man også ganske gratis bese årets aktuelle udstilling af nyt Danefæ. Efter dk4´s besøg er det dog blevet besluttet at henlægge næste års traditionsrige Danefædag og udstilling sidste weekend i januar måned til Besøgscentret i Jelling. Det nuværende udstillingsrum, ved siden af forhallen, skal benyttes til andre formål. Rane Willerslev lover dog, at det selvfølgelig også i fremtiden skal være gratis at bese de aktuelle udstillinger af nyt Danefæ.

Nationalmuseets personale og snart også museumsgæsterne vil lidt efter lidt kunne føle Ranes rusketur, for som han skriver i ”Tænk vildt”: ”Jeg tror stærkt på, at selv de mest forstenede organisationer og de mest rigide strukturer kan gøres levende og dynamiske ved at give dem en ordentlig rusketur. Jeg tror på, at det er muligt at få intelligent liv tilbage i kalorius, selv om åreforkalkning og endda begyndende rigor mortis har sat ind, og mange står parat til at underskrive dødsattesten”. Det store spørgsmål vil fremtidigt selvfølgelig være: Vil Rane Willerslev få politisk opbakning til sine ideer, og vil Museets personale have viljen til at byde forandringerne velkommen”. De spørgsmål kan endnu hverken stilles eller besvares. Det må fremtiden vise.