I sidste udsendelse om Hernings fortid, nutid og fremtid skal vi høre om en helt ny bydel på 130.000 kvadratmeter i Herning centrum, vi ser på en af de konkret positive konsekvenser for borgerne af de mange motorvejsprojekter.
Vi skal møde kunstneren, der fik sat Elia – eller Elias fra Det Gamle Testamente – på landkortet i Herning – og til sidst får vi en rigtig uldjydehistorie, der har mange elementer i sig af omtanke, stolthed og humor gennem snart 100 år. Historien strikker en del forståelse sammen om den succes, der fortsætter i Herning – Midtjyllands hovedstad.