Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Kunstnermødet med Bille August

Hvad kommer først i en filmoptagelse – replikken eller kamerabilledet? Hvordan caster filminstruktøren sin drømmefilm? Hvilke greb kan en filminstruktør bruge på de helt store klassikerfortællinger? Og hvordan er det at producere film i udlandet?

Det kan filminstruktøren Bille August fortælle om. Han tilhører verdenseliten af filminstruktører – og den udsøgte skare af filmkunstnere, der formår at skabe de store historiske spillefilm. Fra filmen ”Pelle Erobreren” til ”Marie” om Marie Krøyer i Skagen.

Alligevel er Bille Augusts seneste succes en helt fortættet og lille nutidsfilm, der handler om et ældre par og deres voksne børn en helt særlig weekend i barndomshjemmet, nemlig ”Stille hjerte”.

Bille August har for nylig skabt film både i Kina og i Portugal. Men i denne udgave af ”Kunstnermødet” er han gæst hos Anne Middelboe Christensen til en samtale om, hvordan han arbejder med sine film.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.