Blandt andet er der gravet der, hvor Odenses trædomkirke – Albani Kirke – lå indtil den blev erstattet af en stenkirke i 1095 (fra år 1101 kaldet Sankt Knuds Kirke). Den brændte ned i forbindelse med politiske uroligheder i 1240´erne og blev fra omkring år 1300 erstattet af den nuværende Sankt Knud domkirke.

Det var i Albani Kirke, Knud den Hellige blev myrdet foran højaltret i 1086, så udgravningen var ventet med stor spænding, og man blev da heller ikke skuffet. Under det oprindelige kirkegulv kom en flot stenkiste til syne. Da man fik låget fjernet, fandt man de jordiske rester efter en biskop stedt til hvile sammen med sit rejsenadversæt i sølv. Det store spørgsmål er så, hvem denne fremtrædende person kunne have været.

Det er meget lidt, man ved om, hvem der var biskopper over Odense i overgangen mellem vikingetiden og middelalderen. Der er flere huller i vores viden på dette område. Hvem der var biskop, da kong Knud blev myrdet i 1086, ved man fx ikke. Havde det været denne bisp, var hans grav ganske givet blevet flyttet over i den nye murstenskirke i 1095. Den grav man har fundet, må altså være ældre. Lige nu hælder arkæolog Mikael Manøe Bjerregaard og hans kolleger på Museet mest til, at det er biskop Eilbert, man har fundet. Han virkede i Odense fra 1046-72 og var en omstridt person, der trodsede paven og ærkebiskoppen i Bremen. Han nægtede fx tre gange at møde op til kirkelige synoder helt i kong Svend Estridsens ånd. Hvis det er bisp Eilbert, man har fundet, er det romersk inspirerede nadversæt det hidtil ældste, der er fundet i Danmark og et vigtigt stykke Danefæ.

Helt aktuelt har dk4´s Frantz Howitz fulgt udgravningen af en række små handelsboder, der har ligget ud til byens hovedgade, måske allerede fra slutningen af 1100-årene. Efterhånden som de små træboder er forvitret, er de blevet erstattet af nye, og de har i størrelse haft et omfang som de små boder, man i dag ser på julemarkeder. Herfra har der været solgt bl.a. fisk, men ganske givet også mange andre varer. Der bliver også tid til at se på aktuelle fund sammen med arkæolog Mikael Manøe Bjerregaard, der også fortæller om de nyeste forskningsresultater, efter at en række 1300-tals latriner er blevet undersøgt. Det viser sig, at beboerne i Odense midtby havde det godt, og fik masser af kød, fjerkræ og fisk på bordet. En lille detalje er, at man også spiste marsvin, som ganske givet blev fisket ude i Lillebælt.

Udgravningen omkring Thomas B. Thriges Plads er en såkaldt nødgravning betalt af Odense Kommune. Her er man helt nede i 1000-årene. Skal man vide mere om Odense bys opståen, skal man derimod bl.a. besøge Nonnebakken, hvor øjensynligt Harald Blåtand lod bygge én af sine ringborge omkring år 980. Her foretog man i 2015 en forskningsgravning på et ganske lille område på plænen foran Odd Fellow Palæet ledet af forskningscenterleder Mads Runge. Nu er man så langt i fortolkningen af de arkæologiske undersøgelser, at man godt tør fortælle, at der har været aktivitet, før Harald Blåtand lod ringborgen opføre. Bl.a. fandt man i gravningen en såkaldt Valkyriefibel fra 800-årene plus spor efter træ, der er analyseret til at stamme fra et sted mellem år 760-780. Mads Runge vil ikke garantere, at der har været et borgbyggeri allerede før Harald Blåtand byggede sin ringborg, men det er ikke umuligt.

Man plejer at datere Odense tilbage til år 988, men allerede på det tidspunkt var ”Odins Vig” en by med en kirke. Meget tyder derfor på, at Harald Blåtand lod en ringborg opføre i tæt forbindelse med allerede eksisterende urban aktivitet. Måske er det forklaringen på, at der ikke er fundet spor efter de traditionelle ”trelleborghuse” inden for borgens område. Borgens ansatte har måske boet udenfor voldene. Under alle omstændigheder viser Nonnebakken sammen med den nyfundne ”Ringborg” ved Køge, at Harald Blåtands ringborge ikke er helt så ensartede, som man førhen troede.

Når man besøger Nonnebakken, er der ikke meget, der fortæller stedets historie. ”Det skal der gøres noget ved”, fortæller Mads Runge til dk4´s Frantz Howitz. ”Der arbejdes på en storstilet plan om, at formidle Knud den Helliges Odense langt mere i fremtiden”.