Sydvest for Irlands hovedstad, Dublin, ligger den lille by, Kilkenny. I byen finder man et af landets smukkeste slotte, en hovedgade med syv pubber i træk og ikke mindst en af Irlands mest talentfulde musikgrupper inden for traditionel irsk folkemusik, The Kilkennys.
Gruppens medlemmer mødtes i skolen med en fælles interesse og passion for den irske folkemusiktradition. I over 15 år har gruppen turneret rundt i Irland og spillet på den samme pub hver tirsdag, hvilket har givet dem et velkendt navn på den irske ø, det er her vi fangede dem tilbage i 2012 til en skøn koncert.
De spiller ikke længere på den samme pub, til gengæld er de begyndt at turnere også til udlandet – og de kan opleves i Danmark til efteråret.
”Gensyn på dk4” giver dig mulighed for at se nogle af de skatte vi gemmer i vores arkiver. Bare fordi en samtale er forgået tilbage i de dage, hvor fjernsyn blev produceret i SD, eller med personer, der ikke er mere, kan der stadig være guld at hente. Vi håber i nyder vores ”vindue”.