Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Dansk-tysk med Matlok: Lasse Svan

”Tillykke til Lasse Svan og holdkammeraterne med de olympiske guldmedaljer i herrehåndbold”. I den anledning viser vi programmet "Dansk-tysk med Matlok: Lasse Svan" kl. 17:10 og 23:00.

Lige syd for grænsen ligger det, der kaldes Nordens helvede eller på tysk „Hölle Nord“, bedre kendt som FLENS-Arena, hvor den såkaldte danskerklub i den tyske håndbold-Bundesliga, SG Flensburg-Handewitt, har hjemmebane.
Her skal Siegfried Matlok møde den danske landsholdsspiller Lasse Svan Hansen, som har spillet i Flensborg siden sit skifte fra GOG Svendborg i 2008.

Den 32-årige er en af de mest markante danske spillere på Flensborgs hold, men med sine 153 landskampe og i alt 312 mål for Danmark, er han sandelig også et stort navn på det danske herre-landshold.
Højrewingen Lasse Svan har fejret store triumfer i Flensborg, bl.a. ved at vinde det største trofæ, Champions League, og med Danmark er han endda blevet Europamester to gange og har vundet sølv ved VM!

I programmet drejer det sig imidlertid ikke kun om håndboldens betydning i den historiske grænseby Flensborg, for de danske håndboldspillere er i høj grad også danske ambassadører i Tyskland, hvor de har en høj og uvurderlig identifikationsværdi for Danmark langt udover det dansk-tyske grænseland.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.