Stine bosse kender mange som bestyrelsesmedlem i både store erhvervsvirksomheder og i kulturinstitutioner. Hun er imidlertid også formand for Børnefonden og ikke mindst for Europabevægelsen. Og det er i den sidste egenskab hun har de bedste forudsætninger for at være vært i dk4s programrække ”Europa i bevægelse”.

Så mange og store er spørgsmålene og temaerne, som Stine Bosse stiller skarpt på i programrækken, og forsøger at besvare sammen med indsigtsfulde gæster, der spænder fra almindelige borgere til parlamentsmedlemmer og kommissærer.
I dette program er det overordnede tema ”Unionsborgerskabet?”
Programmet er produceret med støtte fra ”Europa-Nævnet”.
