Sommersang i Mariehaven byder i denne sæson også på artister fra det store udland.
I dette program kan man bl.a. opleve Grandprix-stjernen Johnny Logan for fuld udblæsning i mageløst samspil med Neighbours & Friends, Mariehavens husorkester.
Også vores egen Birthe Kjær prøver kræfter med et udenlandsk inspireret repertoire, og i den store finale lykkes det endda at forene såvel sprog som nationalitet og kultur, når Neighbours & Friends tager hul på den engelske version af deres eget danske Grand Prix-hit ”Som om det var i går”.
Sommersang i Mariehaven giver denne gang også plads til en tv-debutantgruppe Billy Bobbers, som giver publikum en forrygende udgave af ”Shake, Rattle & Roll”.
Det danske glider dog på ingen måde i baggrunden koncerten igennem, hvor også danske Mikael K & Klondyke medvirker. Nordjyske Mikael K har denne gang taget sit eget band Klondyke med i Mariehaven og leverer vise- og fortællekunst i absolut topklasse.
Medvirkende:
Johnny Logan, Birthe Kjær, Billy Bobbers, Mikael K & Klondyke samt Neighbours & Friends under ledelse af Ronnie Flyvbjerg Olesen