Bæredygtigt byggeri og stjernehøje ambisioner – hænger det sammen? Kan vugge-til-vugge-principperne hænge sammen med flot design? Og er der råd til at bygge på den måde?
Grønne løsninger er et program om kredsløbstanken i byggeriet.
Udsendelsen følger skabelsen af Green Solution House på Bornholm. En gruppe mennesker og virksomheder har sat sig for at skabe et byggeri og en park, der følger tankegangen i vugge-til-vugge-principperne så meget som det er muligt i 2015.
Efter fem års tekniske workshops omkring alle sider af byggeriet går håndværkerne i gang. Og ambitionerne er tårnhøje både på miljø og design. Resultatet er et banebrydende byggeri, hvor kredsløbstanken gennemsyrer alt – lige fra køkkenet over energien til byggematerialerne.