Silas Holst er kendt som hele Danmarks dansedarling. Han har været det iltre element i ’Vild med Dans’. Han skrev sin selvbiografi, inden han fyldte 30 – og han har sin egen realityserie.
Men hvordan er det at være musicalstjerne i Danmark? Og hvor meget minder Silas Holst egentlig om hovedpersonen i musicalen ’Dirty Dancing’? Det fortæller Silas Holst blandt andet om, når han er gæst i ’Kultursalon’ hos Anne Middelboe.