Nu kan du komme med på en fantastisk musikalsk rejse. En rejse, der fører til de steder, hvor schlagermusikken har rod.
Vi skal op i bjergene, ned i dalene, ud til kysterne – hvor brisen får bølgerne frem, og ind til byernes smalle historiefyldte gader. På rejsen skal vi høre schlagermusik med mange forskellige kunstnere. Nogle har vi hørt om, andre står endnu i bjergenes skygge. Et musikalsk og lærerigt eventyr, hvor solen oftest skinner.
I ”Musikalsk rejse“ skal vi denne gang besøge Sterzing, Italiens nordligste by og dens feriedale i Sydtyrol.
Derfra går det videre til Antholzertal, der er et mekka for biathlon- og langrendssport …
Musikalsk er det sydtyroleren Oswald Sattler, Die Bergdiamanten, Eva Lind, Die Grubertaler, Arno Adler og die Ladiner, man kan møde.