Det er femte år i træk, at Nationalmuseets Peter Vang Petersen og dk4s Frantz Howitz har udarbejdet en ”Danefæ top ti liste” over nogle af de mest spændende fund, der er gjort og erklæret for Danefæ i løbet af 2014. Der er tale om fund, som er gjort af private, især detektorfolk, og fundene er bogstaveligt talt væltet ind fra hele landet. Mange af efterårets fund er endnu ikke kommet ind til Nationalmuseet for at blive videnskabeligt undersøgt, så allerede nu er der et par ”boblere” til næste års liste.

På de sociale medier har der været kritik af, at dk4 behandler Danefæ på en så populistisk vis som en ”top ti liste”. Den kritik har programmets initiativtager og tilrettelægger Frantz Howitz stor forståelse for, og det hele begyndte da også som en spøg, men en alvorlig spøg, hvor eksperter får mulighed for at fortælle sjove fundhistorier og sætte hver enkelt genstand ind i en historisk kontekst. At det sker gennem en ”top ti liste” har fænget mange dk4s seere og har øget interessen og forståelsen for, hvor vigtig den danske lov om Danefæ er for os alle sammen. Der er altid spænding om, hvilke fund der er kommet med på listen, hvilke historier der er at fortælle, og endelig er der spørgsmålet om placeringerne. ”Det med hvilke fund, der er placeret hvor på listen er mindre vigtigt. Det vigtigste for mig er, at sammensætte et varieret og underholdende program, hvor eksperterne får mulighed for at give deres store viden videre til dk4s seere, men selvfølgelig har Peter Vang Petersen fra Nationalmuseets Danefæafdeling og jeg altid vores seriøse overvejelser”, fortæller Frantz Howitz.

I år er der flere usædvanlige fundhistorier fx den om ”Kvinderne fra Svennum”. En bondemand skal have repareret nogle drænrør på en mark i Vesthimmerland. Pludselig støder han på noget, der ligner to fodbolde, men da han vender ”kuglerne” om, må han jo erkende at: ”Fodbolde har ikke tænder”. Sidsel Wåhlin fra Vendsyssel Historiske Museum, har taget turen ind til Nationalmuseet for at fortælle om en anderledes form for Danefæ, end man normalt støder på.

Én af listens mere almindelige fund er endnu en vikingetidsskat. Den blev fundet ved Ahlesminde på Bornholm, men adskiller sig fra andre af øens mange samtidige skatte. Den indeholder tre guldmønter, hvoraf især den ene påkalder sig stor opmærksomhed. På forsiden ser man en biskop afbildet og bagsiden forestiller symbolet på Køln. – Der er tale om ærkebiskop Anno, der døde i år 1075. Mønten er en erindrings -, eller gavemønt, der er givet til en yderst højtstående person nær ærkebiskoppen måske som tak for hjælpen i forbindelse med nedkæmpelsen af en opstand imod ham i 1074, hvor købmændene i Køln forsøgte at fordrive ham, efter han havde beslaglagt et af deres handelsskibe. Det usædvanlige ved mønten er, at dette er den eneste af denne type, man overhovedet kender til i (24 karat) guld. Det store ubesvarede spørgsmål er, hvem der har bragt denne betydelige mønt til Bornholm, ligesom de mange skattefund fra tiden sætter spørgsmålstegn ved, om Bornholm overhovedet var en del af Danmark efter Harald Blåtands regeringsperiode.