Under de store arkæologiske udgravninger ved Rødby Havn er der gjort fund efter stenaldermenneskenes aktiviteter som fiskere, men der er også tydelige og forunderlige tegn efter kultisk virksomhed. ”Arkæologien Rundt” på dk4 har besøgt udgravningerne.

Op igennem stenalderen gennemgik Sydlollands kyst en række forandringer, der påvirkede de menneskelige aktiviteter. De umådeligt store globale havstigninger mellem Kongemosekulturen og Ertebølletiden skabte et kystlandskab med fiskerige små laguner og fjorde og dermed de helt perfekte betingelser for menneskelig overlevelse først og fremmest baseret på fiskeri, men også jagt på bl.a. kronhjorte.

De kommende år kommer den del af Sydlollands kyst, der ligger lige øst for Rødby Havn, til at gennemgå nye forandringer. En stor vindmøllepark skal fjernes og give plads for den cementfabrik, der skal producere alle betonelementerne til en tunnel mellem Rødby Havn og Femern. Inden hele anlægsarbejdet går i gang, skal området undersøges af arkæologer fra Museum Lolland-Falster, og de har gravet sig direkte ned til stenalderens aktiviteter.

Forarbejdet til de arkæologiske udgravninger har været stort og kompliceret. Selvom kysten nu er inddæmmet, står grundvandet umådeligt højt under de berørte områder. Det fik i første omgang alle arkæologernes søgegrøfter til at falde sammen. Ved at bore jordprøver op med bl.a. sneglebor, fandt man efterhånden frem til, hvor der har været fortidig menneskelig aktivitet. Derefter måtte man inddæmme de mulige udgravningsområder med spunsede metalkasser og foretage yderligere undersøgelser, inden man endeligt besluttede, hvor det kunne betale sig at grave. De valgte udgravningsflader drænes fortløbende for vand, så arkæologerne nu kan komme til.

Nok har forundersøgelserne været langvarige og komplicerede, men den høje grundvandstand har også store fordele. Den giver nemlig de helt perfekte bevaringsvilkår for det organiske materiale, som stenaldermenneskene har efterladt sig, og der er gjort forbløffende mange fund.

De fleste af fundene daterer sig til den del af bondestenalderen, man benævner som tragtbægerkulturen (omkr. 3.000 f. Kr.). Her levede agerbrug, jagt og fiskeri side om side.
Blandt de mange fund er indtil videre fire fiskegærder i hassel og asketræ de mest iøjnefaldende. Deres konstruktion viser stenaldermenneskets store kunnen. Der er ligeledes fundet en bue, pile, økseskafter i hjortetak og i træ og en sværm af tilspidsede asketræstave, der alle er hamret lodret ned i undergrunden. Hvorfor?? Meget tyder på, at arkæologerne er stødt på efterladenskaber efter kultisk aktivitet. I samme udgravningsområde er der nemlig fundet en ophobning af hundeunderkæber og kranier efter andre dyr bl.a. kronhjort, svin og forskellige pelsdyr. Man finder også økseskafter og årer, der er sat lodret ned i undergrunden i lighed med sværmen af tilhuggede stave. Alt dette har selvfølgelig ikke været tilfældigt, og da det ikke ser ud til at have haft et praktisk formål, må der være tale om en form for ofringer eller anden kultisk aktivitet. I hvert tilfælde er der tale om et helt unikt og forunderligt fund, som man ikke før har fundet mage til.

Ud over en mængde flintredskaber er der fundet keramik bl.a. et interessant fragment af en rund såkaldt bageplade. Hele vejen rundt har pladen været dekoreret med aftryk efter en barneunderkæbes tandsæt. En noget usædvanlig måde at udsmykke på, men ikke ukendt for arkæologerne. Der er nemlig på den anden side af Rødby Havn, end hvor de nuværende gravninger finder sted, fundet en bageplade med lignende aftryk. Kommende undersøgelser skal vise, om der er tale om aftryk efter det samme barn. Hvis det er tilfældet, kan der være tale om et dødt barns tandsæt. I så fald er udsmykningen måske et udtryk for stenaldermenneskets helt specielle dødekult, hvor man levede i nær kontakt med de afdøde.

Der skal graves frem til sommeren 2015, og i den periode håber arkæologerne fra Museum Lolland-Falster at finde en stammebåd og en begravelsesplads, men selvom man har de ønsker, kan man aldrig vide, hvad der kommer frem fra jorden.

Det er bl.a. udgravningsleder Søren Anker Sørensen, der viser dk4´s Frantz Howitz rundt i udgravningerne.

En væsentlig del af det arkæologiske arbejde i forbindelse med Rødby-Femern-tunnellen er de marinarkæologiske undersøgelser, som Vikingeskibsmuseet i Roskilde tager sig af. Frantz Howitz har i den forbindelse sat Jørgen Dencker stævne for at få historien om de to krigsskibe, der blev fundet i det berørte farvand – ét skib på hver sin side af den dansk-tyske grænse. Begge skibe sank under et søslag mellem Danmark og Sverige den 16. oktober 1644. Skibene bliver i fremtiden liggende på havbunden, hvor de er dækket af sand og er i total sikkerhed for det kommende anlægsarbejde.

At hæve det skib, der ligger på den danske side af farvandet, vil være en alt for bekostelig affære, og der skal også være noget for fremtidens arkæologer. Der blev dog taget en række genstande op fra skibet på den danske side bl.a. en gryde med efterladenskaber efter et stort måltid mad til besætningen samt en kanon og nogle tallerkner.

”Arkæologien Rundt – Rødby Havn” har premiere søndag den 14. september kl. 22.20 og indgår herefter i den kommende programflade.