Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Speedway VM: Britisk SGP fra Cardiff

SPEEDWAY FEST I CARDIFF! Trods en brækket hånd opnåede Nicki Pedersen en imponerende 3. plads ved VM-løbet i Prag og er dermed stadig med helt fremme i titelkampen 2013.

Næste stop er årets mest prestigefyldte Grand Prix, på det gigantiske Millenium Stadium i walisiske Cardiff, hvor op mod 50.000 fans danner en hæsblæsende ramme og skaber et enormt forventningspres på det nye britiske stjerneskud Tai Woffinden, der netop vand i Prag og aktuelt ligger nummer to i VM-stillingen.

Det passer uden tvivl Nicki Pedersen ganske fint, at alt opmærksomheden ligger hos Woffinden og russiske Emil Saytfudinov, således at han i "ubemærkethed" kan høste vigtige VM-point og skabe et godt resultat.

Nicki vandt i Cardiff i 2003, samme år som han hjemtog sin første VM-titel, men bookmakernes største favorit er den regerende Verdensmester Chris Holder fra Australien der vandt i både 2012 og 2012.

Kommentator: Ib Søby

Den samlede VM-stilling:
1. Emil Sayfutdinov, Rusland: 55 point
2. Tai Woffinden, Storbritannien: 54 point
3. Jaroslaw Hampel, Polen: 46 point
4. Nicki Pedersen, Danmark:: 44 point
5. Tomasz Gollob, Polen: 43 point
6. Chris Holder, Australien: 40 point
7. Matej Zager, Slovenien: 38 point
8. Greg Hancock, USA: 34 point
-----------------------------------------
9. Niels-Kristian Iversen, Danmark: 33 point



   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.