Simon Rosenbaum er gæst hos Henrik i ”Teatermøde”.
Livsglædens ambassadør, er han blevet kaldt. I mere end 60 år har han underholdt det danske folk. Altid venlig, gerne lidt satirisk, men aldrig ondskabsfuld. Den slags ligger ikke til ham. Helt fra barnsben vidste han, at han skulle til scenen. Ikke som en del af et ensemble – nej, han ville være solist.
Han har optrådt i en masse operetter, skuespil, musicals og revyer, han har selv været revydirektør i Århus, og han blev årets æreskunstner ved Revyernes Revy i 2008, men det er nu mest som solist, vi kender ham. Han optræder gerne alene og tryllebinder sit publikum, bare han har et klaver i nærheden.
Simon Rosenbaum er gæst hos Henrik i ”Teatermøde”.