I denne udgave gæster Søren Hedegaard Frederiksen og Marie Rud Hansen fra KASUS Advokater programmet og hjælper seerne med flere forskellige problemstillinger. 
	  
	  	  	  
	  Denne gang får vi svar på følgende spørgsmål:
- Må man som privatperson udstede rykkergebyr til et firma?
 - Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler mine gældsforpligtelser?
 - Kan vi gøre noget ved, at underboen storryger?
 - Hvor meget skal der til, for at man kan umyndiggøre sin far?
 
I ”Den Juridiske Brevkasse” svares der på juridiske spørgsmål indsendt af seerne. Vært og jurist Isse Sandorf Jacobsen bringer forskellige juridiske eksperter med i studiet, som hjælper med at svare på spørgsmål inden for netop deres ekspertiseområde. Programmet er ikke et program af jurister til jurister - det er derimod henvendt til dem, som faktisk har brug for hjælp i deres situation. Derfor bliver der ikke slynget en masse paragraffer ud, som kun jurister forstår, men derimod brugt grafik og cases til at forklare de forskellige problemstillinger.
	  
  
        		  	
                
                
                
              
