De fleste kender tragedien om Titanic. Skibet, der forliste få dage efter sin afrejse, og tog cirka 1500 mennesker med ned i det dybe kolde vand. Men det er sikkert de færreste, der ved, at skibet blev bygget i den nord-irske by Belfast.
I dette program rejser dk4s rapporter Kirstine Sideroff Larsen rundt i Titanics fodspor for at finde svarene på, hvordan byen, der stolt byggede Titanic, reagerede da skibet gik ned få dage efter afrejse. - Og hvordan indbyggerne i dag har med denne del af fortiden. For at finde svarene besøger Kirstine Sideroff Larsen flere af de betydningsfulde steder for Titanics fødsel. Blandt andet den gamle tegnestue, hvor drømmene bag Titanic blev til virkelighed. Her har tiden næsten stået stille i over 100 år. Det gælder også den gamle tørdock. Det sidste sted, hvor Titanic lå på fast grund. I det hele taget emmer Belfast i dag af Titanic, og efterhånden som rejsen rundt i byen skrider frem bliver det tydeligt, at det kun var i dette lille hjørne af Storbritanien, at man kunne bygge det mest storslåede skib i verdenen for 100 siden.