Frantz Howitz forenede folkene på Skærtoft Mølle med Bi Skaarup i to programmer, hvor der blev æltet, bagt, og fortalt madhistorier, samt slået et slag for det gode mel, malet på økologisk dyrkede kornsorter.

Hvordan har brødet været forberedt og bagt i oldtidens Danmark? Man ved, at man har malet mel og forstod sig på at få brød til at hæve gennem en gæringsproces. Man ved også, hvilke kornsorter, der har været benyttet, og man har gjort fund af bageplader i ler fra både Bondestenalderen og Bronzealderen. 

Ud fra sit arkæologiske kendskab har Bi Skaarup fantaseret sig til brød fra både Stenalder, Jernalder og Vikingetid. De bliver alle afprøvet i første del af ”Bi Skaarup på Skærtoft Mølle”. Størst succes havde små agernboller med mel, malet af udvandede og tørrede agern. Også et rugbrød med bygmel var en overraskende smagsoplevelse, mens stenalderbrød bagt over bål på en varm keramikplade mest må betragtes som et kuriøst alternativ til snobrød.

Det er møller og landmand Jørgen Houmark Bonde og hans hustru Hanne Risgaard, der sammen har skabt det økologiske landbrug Skærtoft om til også at være et mølleri. De er fjerde generation på Skærtoft, men femte generation – datteren Marie-Louise Risgaard – er kørt i stilling som arvtager, og det er bl.a. hende, dk4´s seere kommer til at møde. Sammen med hende kommer programmet helt ned i selve grundlaget for det gode bagværk: kornet.

Skærtoft Mølle ligger på Nordals, der emmer af gode historier. Det gav Frantz Howitz anledning til et lille svinkeærinde. Mens brødene hævede, besøgte han den gamle skovfogedbolig Nygård og Englændergraven i Nørreskoven sammen med dyrlægen Gregers Høilund-Carlsen. 

Hvor del 1 af ”Bi Skaarups bedste (13:16): Bi Skaarup på Skærtoft Mølle (1)” handler om forhistoriske brød, skal der i del 2 bages historiske brød, mens Marie-Louise Risgaard fortæller om sine erfaringer med gær, fordej og surdeje.