Jo mere forvirret og kaotisk verden virker, jo mere søger menneskerne efter en mening og forståelse. For trods videnskabens høje alder er det ikke alt, der kan forklares.
Siden tidernes morgen har mennesket søgt efter den endelige forklaring på liv, sorg, udfordringer og sygdom – og ofte fundet den i tro. I dag ved vi, at vi – via at arbejde med os selv, kan rykke nogle grænser og måske bedre acceptere de udfordringer, der bliver givet. Men hvor skal man starte? Virker det? Måske, måske ikke.
I denne programserie forsøger Tifanie Haick at undersøge, hvad der sker, når man møder op med et åbent sind, parat til at høre mere – og få ”Indsigt i sjælen”.