Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Hvad må man se?

På arkivernes læsesale er der grænser for, hvad personalet uden videre må udlevere. Arkivloven, der sætter visse tilgængelighedsgrænser, skal overholdes. Grænserne er bl.a. skabt for at sikre privatlivets fred, og betyder, at personfølsomme sager om fx adoption, skilsmisse, kriminalitet, selvmord o.lign. skal være 80 år, før alle og enhver kan få dem udleveret.

Lokalarkiver, der er medlemmer af Sammenslutningen af Lokalarkiver arbejder efter de samme tilgængelighedsgrænser som Statens Arkiver, og her kan der også ligge personfølsomt materiale - fx medlemslister til politiske foreninger.

Det er dog altid muligt at søge om dispensation fra tilgængelighedsreglerne, og man vil så få skriftlig besked om, hvorvidt man har fået dispensationen eller ej.

Så gamle skal oplysningerne være, før enhver må se dem:



Dåb 50 år
Konfirmation 50 år
Vielse 50 år
Begravelse 10 år
Folketælling 80 år
Skifte (dødsbo) 50 år
Personfølsomme sager
fx adoption, skilsmisse, mm.
80 år


Læs mere…

Tilgængelighed i Statens Arkiver
Tilgængelighed på lokalarkiver
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.